Hvem er Anders Bo Bach?

Anders Bo Bach begyndte for alvor sin rejse i erhvervslivet efter færdiggørelsen af kandidatuddannelsen i jura på Københavns Universitet i 2001. Efter studierne blev hans første arbejde at beskæftige sig med ejendomsinvesteringer i Keops Investorpartner. Et job, der senere skulle bane vej for en indtil videre over tyve år lang karriere inden for ejendomsinvesteringer.

Efter sin tid i Keops Investorpartner fik Anders Bo Bach job som rådgiver i mægler- og rådgiverfirmaet Sehested Consulting. Her arbejdede Anders Bo Bach som rådgiver i perioden fra 2003 til 2005. I samme tidsrum var Sehested Consulting dansk samarbejdspartner til Jones Lang LaSalle, der er kendt som en af ejendomsbranchens største rådgivere med flere internationale virksomheder som kunder. Jobbet som konsulent gav et spændende og værdifuldt indblik i ejendomsbranchen fra et nationalt såvel som internationalt perspektiv.

Efter godt fire år på arbejdsmarkedet efter sine studier stiftede Anders Bo Bach i 2005 eget Selskab, A.B. Bach ApS med investering i fast ejendom som formål.

Sammen med sin far, Christian Bach og bror, Henrik Bo Bach, foretog Anders Bo Bach investeringer i forskellige ejendomsklasser. Senere gik Anders Bo Bach sammen om et nyt selskab sammen med sin bror. I 2010 stiftede Anders Bo Bach og Henrik Bo Bach selskabet ved navn Bach Gruppen København A/S. Stiftelsen kom i stand i samarbejde med Bach Gruppen A/S, hvor brødrenes onkel, Finn Bach, er stifter og aktionær.

Anders Bo Bach samt Bach Gruppen København A/S og Bach Gruppen har i årenes løb sat sit tydelige præg på København, da der siden selskabets stiftelse er kommet mange ejendomsinvesteringer og byggeprojekter til. Indtil videre er parternes største projekt Bryggens Bastion på Islands Brygge, hvor der er mulighed for at opføre op til 125.000 m2 bolig, erhverv og rekreative områder.

I 2021 fik Bach Gruppen København A/S sit hidtil flotteste resultat med et overskud efter skat på 153 millioner kroner. Selskabet fik desuden samme år en egenkapital på 628 millioner kroner.

Privat bor Anders Bo Bach i Frederiksstaden i København sammen med sin kone, Henriette Bach, og deres tre børn. I fritiden nyder han at få sved på panden og være aktiv med crossfit og alpint skiløb. Weekender og ferier tilbringes ofte i sommerhuset i Liseleje.

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang